Bestyrelsen

Ann Ostenfeld-Rosenthal

Ann Ostenfeld-Rosenthal

Djursland, formand

Døden og døende, respekten og nærværet omkring denne proces, har længe ligget mig på sinde. For en del år siden blev jeg mindfulness (MBSR) lærer, og mindfulness handler om nærvær og om at lindre lidelse. I den proces opstod der et ønske om at bruge mindfulness i forbindelse med pårørende og professionelle, der er med døende. For 4 år siden gik mit ældste barnebarn, Samuel, på 7 år bort. Denne dybt livstransformerende begivenhed var det, der satte skub i mit ønske om at gøre en forskel for døende og deres pårørende. At bidrage til at døden, på linje med fødslen, bliver respekteret som en betydningsfuld begivenhed i ethvert menneskes liv; til at menneskeligt nærvær bliver en del af alles dødsproces. Derfor tog jeg initiativ til denne forening.

Jeg er også antropolog og arbejder i øjeblikket som antropolog og mindfulness lærer på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, Aarhus Kommune.

Hanne Bess Boelsbjerg

Hanne Bess Boelsbjerg

København, næstformand

Jeg er forsker på Interacting Minds Center, Aarhus Universitet, hvor jeg er tilknyttet et projekt, The Borderlands of Living. Jeg har tidligere forsket i tro blandt døende og har desuden beskæftiget mig med forskning i alternativ behandling. Jeg er levende optaget af den danske dødskultur, samt hvordan man bedst kan tilbyde eksistentiel, spirituel og religiøs omsorg i tiden op mod døden.

Jane Koller

Jane Koller

Nordjylland, kasserer

Jeg har måttet forlade arbejdsmarked i mange år pga. rygskade og kroniske smerter. Gennem mindfulness, compassion og yoga træning har jeg genvundet styrken til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har aktiveret min socialpædagogiske uddannelse og arbejder med sårbare og udsatte unge. Unge som kan være tæt på døden pga. deres selvdestruktive adfærd som spiseforstyrrelse og misbrug. Eller livet gør så ondt, at man ikke har lyst til at leve.

Døden har jeg været nysgerrig på og har altid undret mig over, at den er så tabubelagt. Døden bliver nærværende for mig i de situationer, hvor jeg har oplevet mine egne smerter så stærke, at jeg ville ønske, at jeg døde. Det har gjort, at jeg på en eller anden måde har måttet forholde mig til døden, sorgen og lidelsen.

Jeg er en del af vågetjenesten i det nordjyske. Jeg finder dette arbejde meget nærværende og er ydmyg over at få lov til at være sammen med den døende til de sidste åndedrag. Igennem tjenesten har jeg oplevet, at det kan være meget svært at være med det liv, som er ved at rinde ud.

Jeg håber, at vi via foreningsarbejdet kan blive bedre til at understøtte den sidste tid, vi lever til det bedre. Ligeledes til at understøtte hvordan efterladte kan leve videre med meningsløsheden, sorgen og tomheden.  Det vil jeg gerne bidrage til i foreningssammenhæng.

Jeg er pædagog og MBSR lærer.

Gitta Hansen

Gitta Hansen

Djursland

Gennem mange år har vi været optaget af at kunne kurere alt, hvad vi måtte komme til at fejle – at undgå det ultimative – døden, som er blevet til en slags fiasko i vores rationelle samfund med produktionsmetoder for alting. Dette har efterladt mange til at dø alene bag en lukket dør. Mange giver udtryk for gerne at ville dø i egen rede, men ender alligevel på hospital, hvor tiden ikke er til omsorg i ordets egentligste betydning.  Døden og nærværet omkring den døende kan ikke ordnes med rationel tænkning, viden og effektivitet  – vi skal have maven og følelserne med, og det er både skræmmende og svært.

Med nærværet omkring den døende som omdrejningspunkt vil jeg gerne deltage i arbejdet og folde foreningen ud til det, den nu skal være.

Som hjemmesygeplejerske har jeg været tæt omkring døende i hjemmet, som pårørende har jeg været der, og som medmenneske i en alder af 56 år kommer nødvendigheden af nærvær omkring døden og døende oftere i spil.

I mit nuværende arbejde er jeg forretningsudvikler i et medicoteknisk firma. Min hverdag er på hospitaler i samarbejde med læger og sygeplejersker, som i den grad effektiviserer. Her har nærværet omkring den døende ikke politikernes første prioritet for hospitalernes arbejde. Derfor engagerer jeg mig her.

Camilla Dalgaard

Camilla Dalgaard

Nordjylland

Mit navn er Camilla Dalgaard. Jeg er 43 år, bor ved Aalborg med min mand og mine 2 drenge på 3 og 5 år.

I mit erhverv som narkoselæge bliver jeg ofte konfronteret med døende og deres pårørende.

Jeg ønsker så inderligt at folk begynder at tale mere med sine nærmeste og måske egen læge om døden og på den måde bliver mere bevidste om at vi alle skal herfra engang.

Mens man er mentalt frisk er det vigtigt at tillkendegive sin holdning til hvor meget man ønsker at gå igennem for at holde fast i livet. Det liv som vi kender kan hurtigt ændres til et helt andet, hvor man bliver afhængig af andre menneskers hjælp.

Er det et værdigt og godt liv? Muligvis.

Det er kun det enkelte menneske der kan svare på det spørgsmål.

Det er en “gave” at give til sine nærmeste pårørende – at tale åbent om sine tanker og ønsker når det uundgåelige banker på døren.

Jeg vil gerne være med til at støtte op om at vi alle begynder at tale sammen om døden.

Jeanette Lykkegård

Jeanette Lykkegård

Suppleant

Jeg er antropolog og har skrevet ph.d. om livs og dødsprocesser blandt tjuktjerne, et oprindeligt folk i det nordøstlige Rusland. Her hænger det at vide hvordan man lever i høj grad sammen med hvordan man selv kommer til at dø, og hvordan man hjælper andre med at opnår ‘den gode død’. Blandt tjuktjerne er der meget nærvær og nærhed omkring den døende og den døde, og der er detaljeret viden omkring hvordan man udfører ritualer for den afdøde. I min forskning har jeg således arbejdet en del med dødsrituale, noget som i Danmark ofte er placeret hos fagprofessionelle som læger, præster og bedemænd. Dette forekommer mig at have negative konsekvenser for vores måde at håndtere døden på, og måden vi kan være der for de døende på. Døden risikerer at blive fremmedgjort.  

Udover en udbredt interesse for hvordan mennesker håndtere død. Har jeg også en stor interesse i hvordan mennesker bedst kan opleve trivsel. Deriblandt også døende mennesker. Dette kombineret med en stor interesse for nærværstræning og meditative praksisser giver mig lysten til at involvere mig i foreningen.

Jenny Vijayarankan Husted

Jenny Vijayarankan Husted

Ry

Jeg har valgt at engagere mig i foreningen, fordi jeg gerne vil være med til at afmystificere døden. Livet sker for os alle, og det gør døden også. Men vi mangler redskaber og sprog til at være med døden – både når vi selv, eller vores nærmeste, står overfor den, eller når vi som sundhedsprofessionelle bliver konfronteret med “den andens” død. For mig at se er det allervigtigste redskab nærværet – evnen til at være nærværende til stede.

 Jeg lavede i 2011-12 seks måneders antropologisk feltarbejde hos Zen Hospice Project i San Francsco, som er en af pionererne inden for dels den “gode dødsbevægelse” i USA, dels den amerikanske buddhistiske hospicetradition, hvor man har fokuseret på medfølelse, nærvær og rummelighed i dødsprocessen. Hos Zen Hospice studerede jeg, hvordan hospicefrivillige blev trænet i mindfulness (nærværende opmærksomhed), hvordan de praktiserede mindfulness i det frivillige arbejde på hospicet, og hvordan dette formede deres spirituelle praksisser og livssyn. I mit speciale skriver jeg om, hvordan mindfulness-praksisser skaber særlige tidsoplevelser, og på hvilke måder, det frivillige arbejde var meningsfuldt for de frivillige. Selv oplevede jeg, at dét at praktisere nærværende opmærksomhed på hospice var livsændrende – både for mit syn på livet og døden. Gennem foreningen her vil jeg gerne være med til at videregive mit syn på døden som en naturlig del af livet, der kan mødes med nærvær, rummelighed og accept.

Torben Dahl Tranberg

Torben Dahl Tranberg

Suppleant

Torben Dahl Tranberg, gift og bor i Jegstrup pr. 8361 Hasselager.

58 år, uddannet bankmand og har arbejdet i bank, forsikring og sparekasse gennem 39 år.

Har endvidere været ansat i Gældsstyrelsen i 5 måneder som pantefoged.

I 18 år har jeg fungeret som tillidsmand og de seneste 4 år af mit arbejdsliv var jeg endvidere arbejdsmiljørepræsentant, og har således arbejdet med kollegers trivsel og velbefindende.

Tog uddannelsen som mindfulness instruktør gennem At Work Skolen i juni 2016 og har samme sted gennemført uddannelsen som eksamineret sports- og helsemassør i december 2018.

Udsat for et større trafikuheld i oktober
2016, efterfølgende fik jeg en forbipasserende blodprop i en kranspulsåre og blev i december 2016 opereret for en kræftknude i endetarmen.

Efter disse oplevelser stoppede jeg endelig med at have et fast arbejde pr. 1. maj 2019.

Kører nu ud som ”hjemme hos” massør 4 aftener om ugen hos Raskrask.

Er godkendt som besøgsven på Afdelingen for Lindrende Behandling
på Aarhus Universitetshospital. Besøger 1-2 patienter én gang ugentligt i op til 3 timer.

Har en daglig mindfulness praksis.

Jeg vil gerne arbejde for at bevare og anvende det gode danske sprog. Især i kontakten med mennesker, der lever i en svær tid, efter de har fået konstateret en livstruende sygdom.

Således ønsker jeg at foreningens oplysende formidling samt resultater af foreningens forskning altid i fuldt omfang sker på dansk.

Jade Mar Rolsted

Jade Mar Rolsted

København, suppleant